Projektering

Hos E.R.I.K. leverer vi statiske beregninger og dokumentation til alle typer byggeprojekter – fra nybyg til komplekse renoveringssager. Vi arbejder med bærende konstruktioner i stål, beton, træ og murværk og sikrer, at dit projekt lever op til gældende normer og lovgivning.

Vi tilpasser altid vores tilgang til det konkrete projekt. Professionelle samarbejdspartnere møder en direkte og effektiv proces, hvor vi leverer præcist det, der er behov for. Private bygherrer guides trygt igennem forløbet – fra den første afklaring til den færdige dokumentation.

Granskning og tilsyn

Gennemgang af projektmateriale og eksisterende bygningsmasse. Ved renovering suppleres med tilsyn på stedet, hvor de faktiske konstruktionsforhold registreres.

Løsningsudvikling

De bærende principper for konstruktionen afklares. Vi gennemtænker løsninger og vurderer alternativer – uden at gå i detaljer med beregningerne endnu.

Afklaring og godkendelse

Løsningsforslag præsenteres og drøftes med kunde eller entreprenør. Vi sikrer, at alle parter er enige om retningen, inden detailprojekteringen påbegyndes.

Detailprojektering

  • Lastnedføring (egenlast, nyttelast, vind, sne)
  • Beregning af bærende konstruktioner – bjælker, søjler, dæk, fundament
  • Stabilitetsanalyse
  • Samlingsberegninger

Konstruktionstegninger

  • Fundamentsplan
  • Etageplan med bærende elementer markeret
  • Snittegninger
  • Konstruktionsdetaljer ved kritiske samlinger

Aflevering

Færdig statisk dokumentation leveres – beregninger, konstruktionstegninger og ved KK2-projekter: start- og sluterklæring fra certificeret statiker.

Opfølgning

Efter behov følger vi op med kunden eller på byggepladsen. Omfanget afhænger af projekttype og hvad kunden har brug for.
Teknisk fase Dialog med kunde